OKTOBER 2020

Peter G. Tranders er ny konsulentchef

Mød vores medarbejdere

Peter Tranders er 1. oktober 2020 tiltrådt som konsulentchef hos Bredana Solutions. Bredana har dermed fået en erfaren herre ombord, som skal være daglig leder og sparringspartner for 15 konsulenter og udviklere i NAV- og Business Central-teamet. 

Peter Tranders har arbejdet med ERP-systemer siden år 2000 og har gennem karrieren opnået ekspertise i økonomi, samt sags- og ressourcestyring. Undervejs er der også opbygget erfaring med tekniske integrationer fra ERP-systemet til andre løsninger, fx webshops, web-platform og e-fakturering. 

Tidligere ERP-ansvarlig hos Per Aarsleff

Senest havde Bredana Solutions nye konsulentchef ansvaret for at opbygge et internt Dynamics-kompetencecenter hos den børsnoterede bygge- og anlægsvirksomhed, Per Aarsleff: 

- Jeg stod i spidsen for projektet, hvor vi skulle rulle Dynamics 365 Business Central ud til hele Per Aarsleff-koncernen, fortæller Peter, som på én og samme tid fungerede som virksomhedens drivkraft og videnscenter for ERP-systemet. 

Nu spillende træner hos Bredana Solutions

Hos Bredana Solutions får Peter ansvaret for medarbejderudvikling af konsulenter og udviklere i NAV og Business Central-teamet:

- Som spillende træner skal jeg også ud til kunderne og være projektleder på udvalgte opgaver. For mig er det motiverende at vende retur til Bredana Solutions for at komme tættere på kunderne og opgaverne igen, fortæller Peter som i 2016 var forretningskonsulent hos Bredana. 

Peter glæder sig over den løbende sparring med kompetente kollegaer og har i det hele taget fundet sig godt til rette i sin nye rolle:

- Jeg føler mig på hjemmebane i Bredana, hvor vi primært arbejder med de små- og mellemstore virksomheder. Samtidig har vi en god virksomhedskultur, hvor vi er gode til at sparre sammen og hjælpe hinanden. Medarbejderne kender hinanden rigtig godt, både arbejdsmæssigt og privat, siger Peter. 

Aktiv fritid med gåture og foreningsliv

Privat er Peter gift og har 2 børn på 13 og 16 år. Familien bor i Aarhus. 

I fritiden er Peter aktiv i foreningslivet og nyder også gåture med familiens hund i den nærliggende skov.

Vil du have en stol hos os?

Bredana Solutions er arbejdsplads for nogle af landets bedste indenfor ERP, CRM og Field Service i Dynamics 365. Vi skaber digitale løsninger, der styrker kundernes forretning. Skal du med på holdet?

Se Job og Karrieresider

office-chair

keyboard_arrow_up