Jobmulighed

Systemkonsulent 
Microsoft Dynamics 365

Business Central

Arbejdssted: Aarhus

Bredana Solutions er en solid it-virksomhed i vækst med speciale i Microsoft Dynamics 365 Business Central. Kunderne er mellemstore virksomheder indenfor handel, logistik og produktion, hvortil vi oplever stor tilgang af nye kunder og projekter. Vores speciale er at implementere løsninger, der optimerer virksomhedsprocesser. For at understøtte den stadig stigende ordretilgang søger vi nu en driftskonsulent til teamet af dygtige ERP-konsulenter. Bredana Solutions har hovedkontor i Kolding og en afdeling i Aarhus, hvor denne stilling er placeret.
 

Udfordringen

Som Systemkonsulent får du en væsentlig rolle i implementering af såkaldte fast-track leverancer, hvor hovedparten er standardiserende løsninger. Du arbejder tæt sammen med et stort hold af virksomhedskonsulenter, som har stået for de indledende behovsanalyser. Udover deltagelse i implementeringer får du mulighed for at supportere kunder med driftsopgaver i forbindelse med brug af Microsoft Dynamics 365 Business Central.
Har du de fornødne tekniske kompetencer får du i øvrigt mulighed for at assisterer, hvis der måtte være mindre tekniske opsætninger, der skal løses ude hos kunderne.
Du bliver en del af et stærkt team med faglig kompetente kollegaer, som står klar til, at hjælpe og guide dig til, at blive en dygtig konsulent. Der er således mange muligheder for at udvide og opkvalificere dine kompetencer, tage certificeringer og udvikle dig både fagligt og personligt.
 

Bredana Solutions tilbyder

Bredana tror på de langvarige relationer både i forhold til vore kunder, men i særdeleshed også hos vore medarbejdere. Derfor vægter vi vores medarbejderes personlige motivation højt, og vi går langt for at sikre vore medarbejderes tilfredshed. Bredana tilbyder en indbydende, og på alle måder attraktiv arbejdsplads, med en uformel omgangstone, godt socialt samvær og favorable personalegoder. Du får løn efter kvalifikationer, bonusordning og fleksibilitet til at planlægge din egen hverdag så du får den rette work-life balance.
 

Om dig

  • Generel erfaring med NAV / Microsoft Dynamics 365 BC
  • Er god til at gennemskue driftsprocessen og finde løsninger
  • Gerne kendskab til Continia produkterne (Document Capture, Payment Management etc.)
  • Det vil være fint, hvis du har lidt tekniske kompetencer og generelt er teknisk interesseret
  • Du trives i den udadvendt rolle og motiveres af at hjælpe kunderne
  • Du har et godt drive, er selvmotiverende og god til at få afsluttet opgavern


Om Bredana Solutions

Bredana Solutions er en del af 9altitude og vi har leveret IT- og ERP-løsninger til danske virksomheder i mere end 30 år. 
 

Ring gerne med spørgsmål

​Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte seniorkonsulent, Søren Glavind Bo fra Change Direction på 26 71 11 44 eller sbo@changedirection.dk.
 

Ansøgning

Vi samarbejder med Change Direction om at finde den rette profil til stillingen. Ansøg via nedenstående link.

Ansøg hos Change Direction

keyboard_arrow_up