Jobmulighed

Konsulentchef

Arbejdssted: Kolding

Vi søger en selvstændig og kvalitetsbevidst konsulentchef, der som spillende træner udvikler medarbejderne i teamet og samtidig går forrest i at sikre høj kvalitet i vores rådgivning, løsninger og leverancer. En spændende ny stilling for dig, som er leder i dag eller drømmer om at blive det. 

Bredana Solutions er en solid it-virksomhed i vækst med speciale i Microsoft Dynamics 365 Business Central. Vi søger nu en konsulentchef til at stå i spidsen for vores team af dygtige ERP-konsulenter i Kolding.

Vores kunder er mellemstore virksomheder indenfor handel, logistik og produktion. Vi oplever stor tilgang af nye kunder og projekter til netop disse brancher, hvor vi har speciale i at implementere løsninger, der optimerer virksomhedsprocesser.

Spillende træner som både leder teamet og løser opgaver

Med direkte reference til leverancedirektøren bliver dine opgaver en blanding af projekt- og teamledelse, samt udvikling af vores kunders løsninger.

Én af dine vigtigste opgaver bliver at sikre vores løsningers praktiske realiserbarhed hos kunderne. På den måde går du forrest i at sikre højeste kvalitet i både rådgivning og løsninger – fra indledende dialog til overlevering og drift.

Du udvikler og sikrer kvalitet i vores interne processer, imens du forbedrer vores leveranceapparat via din forståelse for kundernes behov. Du deltager aktivt i salgssager via presale-opgaver, herunder udarbejdelse af forventningsafstemning med kunderne via løsningsdemonstrationer samt gennemførelse af behovsanalyser. 

Om dig

  • Du er lederen som motiverer dit team til at yde sit bedste
  • Du går altid foran med det bedste eksempel og udlever Bredanas værdisæt
  • Du er den spillende træner, som bidrager aktivt i teamets udførelse af opgaver
  • Du har overblikket og sikrer fremdrift og kvalitet i kundeprojekter
  • Du er en god menneskekender og en stærk inspirator.

Din baggrund

  • Erfaring fra branchen, gerne fra samme rolle
  • Kan alternativt trække på din erfaring som projektleder eller forretningskonsulent
  • Relevant uddannelse og gerne erfaring med ledelse
  • Speciale i produktion og logistik – eller brænder for at specialisere dig 

Ansøgning

Vi samarbejder med Peak Rekruttering om at finde den rette profil til stillingen. Ansøg via nedenstående link.

Ansøg hos Peak Rekruttering

 

Vi tilbyder

Hos os får du en attraktiv arbejdsplads med godt kollegaskab, bonusordning og andre favorable personalegoder.

Vores medarbejdere har ofte høj anciennitet i Bredana Solutions. Hos os er de langvarige relationer vigtige, både for kunder og medarbejdere. Derfor vægter vi vores medarbejderes motivation højt, og går langt for at sikre tilfredshed. 

Læs mere om Bredana Solutions som arbejdsplads på vores Karriereside

Om Bredana Solutions

Bredana Solutions er en del af Bredana Gruppen, som har leveret IT- og ERP-løsninger til danske virksomheder i mere end 30 år. Bredana Gruppen er partnerejet, økonomisk stærk funderet og beskæftiger omkring 70 medarbejdere fordelt på kontorene i Aarhus og Kolding.

keyboard_arrow_up