KUNDERNE FORTÆLLER

Dynamics Business Central og Field Service styrker overblik og kundeservice

”Vi har taget hjertet ud og skiftet det med et nyt
- og det slår med det samme”

Bentax vil kendes som Danmarks mest moderne kaffehus - og med opdaterede digitale processer og systemer, er fundamentet lagt til at kunne styrke arbejdsgange og kerneværdier.

Med implementering af både ERP system OG Field Service i samme omgang, er fundamentet lagt til at kunne systematisere og strukturere arbejdet med de mange installationer – og kunne arbejde proaktivt med både salg og service. 

”Jeg er egentlig overrasket over, hvor meget af vores ERP system vi kunne implementere fra standard-moduler. Der er udviklet moduler der passer præcis til vores type forretning og den rådgivning var vigtig at få fra Bredana Solutions.”

Søren Hansen, CEO i Bentax

’Vi har skabt en motor som vi kan udvikle os på i fremtiden,’ 

Sådan forklarer CEO Søren Hansen fra Bentax implementeringen af Microsoft Dynamics Business Central og Field Service - og beskriver den arbejdsproces han og projektlederne har været igennem, sammen med en ekstern rådgiver og sammen med Bredana Solutions.

’Først arbejdede vi med vores eksterne konsulent om at strømline alle vores interne arbejdsgange og derfra kunne vi identificere, hvor de digitale systemer skulle hjælpe os. Det gjorde det noget nemmere at sende opgaven i udbud og dermed få meget konkrete og faglige grundlag for at træffe beslutningen om det rette system og den rette samarbejdspartner.’

’Når man arbejder struktureret med alle arbejdsprocesser, så giver det en umiddelbar værdi for virksomheden. Men først i det øjeblik, hvor processerne automatiseres og sættes ind i en kontekst, hvor de digitale systemer ikke kun opsamler data men også bearbejder data og opdager uregelmæssigheder – så er der tale om at digitalisering giver værdi,’ fortæller Jens Olesen Lund fra Lund Consulting, der har samarbejdet med en lang række virksomheder omkring værdiskabende digitalisering af arbejdsgange og som var med til at identificere den rette leverandør til Bentax' forretningssystemer.

Erfaring og høj troværdighed

Bredana Solutions har mere end 30 års erfaring med implementering af ERP systemer, men også Microsoft Dynamics 365 Field Service er en force hos Bredana Solutions. Derfor var det et oplagt fagligt match. Men det er ikke altid nok at en leverandør har de rette varer på hylderne, for hos Bentax er det essentielt at skabe langvarige partnerskaber med leverandørerne. 

’Bredana Solutions’ respektfulde og saglige tilgang var et stort plus og gav straks en høj troværdighed. Og så kunne vi tale lige rent ud af posen og komme til sagen – det er klart en styrke i en så følsom proces som denne.’

Bentax kerneværdier ’hæderlighed, ordentlighed og høj faglighed’ er også afgørende, når der skal udvælges leverandører – derfor er vi i Bredana Solutions glade for at kunne matche Bentax værdierne med vores værdier og ikke mindst byde ind med vores branchekendskab.

Branchekendskab

’Jeg er egentlig overrasket over, hvor meget af vores ERP system vi kunne implementere fra standard-moduler. Der er udviklet moduler der passer præcis til vores type forretning og den rådgivning var vigtig at få fra Bredana Solutions. Der blev spurgt ind til vores arbejdsgange og så blev det matchet med det rette system.’

Proaktiv frem for brandslukkende

I Bentax kundeservice administreres service og indkøb til de mange kaffemaskine installationer rundt om i landet. Det er et stort arbejde med så mange installationer, der skal serviceres i rette tid og så mange teknikere, der skal koordineres ud fra bla. serviceintervaller og ruteplanlægning. 

’Det er vigtigt for os at kunne servicere vores interne kunder – teknikerne – for det er dem, der er ude at møde kunderne hele dagen. Med Field Service er vi nu hele tiden et skridt foran og kan arbejde proaktivt på vores installationer i stedet for at være brandslukkende,’ forklarer Kundeservicechef Tanja Lindberg Frederiksen fra Bentax. 

 

Om Bentax

Bentax er totalleverandør af kaffeudstyr og erhvervs-løsninger til danske caféer, hoteller og restauranter samt store og små virksomheder. Bentax blev grundlagt i 2004 og har hovedkontor i Svenstrup i Nordjylland.  Virksomheden er bygget op på tre kerneværdier: Hæderlighed, ordentlighed og høj faglighed, med et stærkt fokus på bæredygtighed.

 

Vil du vide mere?

Vi giver gerne en demo i Dynamics 365 og et prisestimat på jeres næste løsning. Udfyld formularen og bliv kontaktet. 

keyboard_arrow_up