PODCAST

Sådan bliver virksomheden mere klar til cloud

 

Deltagere:

 

Værter:

Palle Martin
Adm. direktør 
L-tek

Bo P. Winther
Salgsdirektør 
Bredana Solutions

Jan Stentoft
Professor 
SDU

Tina Højrup Kjær
Komm. konsulent 
SDU

Den hastige teknologiske udvikling gør det i dag muligt at gemme data og it-programmer i skyen fremfor på lokale servere. Det åbner op for store forretningsmuligheder, men det er også en stor mundfuld for mange virksomheder.

En hybrid-implementering, hvor virksomheden trinvis lægger programmer og data i skyen i takt med, at organisation, processer og modenhed bliver klar til det, kan være den rigtige måde for mange. Hør en levende samtale om drivkræfter og snubletråde med virksomheden L-tek, it-huset Bredana Solutions og supply chain professor fra SDU. 

Cloud og Industri 4.0

Den teknologiske udvikling galopperer af sted, og det omfatter for eksempel de såkaldte Industri 4.0-teknologier som kunstig intelligens, maskinlæring, RPA, 3D print etcetera.

Alle er klar over, at det er vigtigt at være med på de nyeste teknologier som for eksempel 4.0-udviklingen, men ny forskning viser også, at særligt SMV’er tøver med at investere, fordi de mangler viden, og fordi de har for travlt med driften. Cloud kan måske hjælpe flere SMV’er til at komme i gang med nye intelligente teknologier og på den måde følge med konkurrenter, kunder og leverandører.

Podcast-værterne Tina Højrup Kjær og professor Jan Stentoft, begge fra SDU, har taget podcast-udstyret med til Nørager på Djursland, hvor metalbearbejdningsvirksomheden L-tek holder til. De har selskab af salgsdirektør Bo Winther fra Bredana Solutions og adm direktør Palle Martin fra L-tek.

Podcasten fortæller lidt om, hvad cloud er for en størrelse, at cloud handler meget om forretning og kun lidt om teknik, og hvad virksomheders parathedselementer består af. Jan Stentoft fortæller om, hvad virksomheder generelt oplever af drivkræfter og barrierer for at komme i gang med Industri 4.0, mens Bo Winther beretter om, hvordan Bredana Solutions oplever, at virksomhedernes barrierer og gevinster ved cloud ser ud. 

Vi er ikke specielt klar

Palle Martin fortæller lidt om, hvor L-tek står henne it-og forretningsmæssigt, og hvad de ser af snubletråde og mulige fordele, hvis de skulle investere i en cloud-løsning:

”Vi har i dag en ældre inhouse ERP-løsning, og vi får behov for at udskifte den løsning i den nærmeste fremtid. Jeg kan få øje på både mange barrierer for og muligheder i en cloud-løsning. Men vi må erkende, at vi ikke er specielt klar til at gå i skyen. Hos os handler det ikke mindst om at skabe en ny kultur omkring ejerskab for vores it og teknologier - en cloud-tilgang vil kræve, at vi anlægger en helt ny form for tænkning”, fortæller han og tilføjer:

”Vi har brug for sådan helt håndgribeligt at se værdien i en cloud-løsning. Jeg tror, vi har brug for at besøge nogle fagfæller, der har gjort sig erfaringer med cloud og høre i detaljer om, hvordan de har grebet det an."

Hybrid vil være en vej for mange

Bo P. Winther og Palle Martin giver i podcasten udtryk for, at en hybrid-model kunne være den rette fremgangsmåde for L-tek og mange andre virksomheder.

En hybrid-model betyder, at virksomheden trinvis lægger sine it-programmer i skyen i takt med, at virksomheden bliver klar til det. På den måde bliver det ikke et big bang - og både datakvalitet, processer, sikkerhed, kultur og medarbejdere kan bedre nå at følge med.

Fremtidens ERP-løsning ligger i skyen

Er du indehaver af en Dynamics NAV-løsning, og overvejer at opgradere til Business Central i skyen? Så har du sikkert også svært ved at gennemskue, hvor klar I reelt er til en opgradering.

CloudReady er en tilstandsrapport på jeres ERP-løsning, som viser lige præcist, hvad I mangler for at kunne opgradere til Dynamics 365 Business Central i skyen.

Læs mere om CloudReady

cloud-settings

Vil du vide mere?

Vi giver gerne en demo i Dynamics 365 og et prisestimat på jeres næste løsning. Udfyld formularen og bliv kontaktet. 

keyboard_arrow_up